Dette afsnit har følgende emner - det er især til dine forældre

• Der er mange gode grunde til at lære selvforsvar.

• Alder - hvor gammel skal du være?

• At sætte grænser og kræve dem respekteret.

• At flytte macho-idealer.

• Resultater for begyndere.

• Gradueringer for børn.

• Lære at tage medansvar og engagere sig.

​

Der er mange gode grunde til at lære selvforsvar

• Du lærer at bruge din krop, får større smidighed og en hurtig reaktionsevne.

• Du lærer at vurdere og undgå trusler og farlige situationer.

• Du får en god selvkontrol, større respekt for dig selv og for andre.

 

Men der er også mange gode grunde til at tænke sig godt om, før man vælger kamptræning for børn.
 

 

Læs også afsnittet Fordele og ulemper ved træning af kampformer. Faktisk er der lige så mange ulemper og faldgrupper ved at træne selvforsvar og specielt kampsport, som der er fordele.

 

 

At melde sit barn til selvforsvar eller kampsport er bestemt ikke det samme som at tilmelde barnet til gymnastik eller fodbold.

Tilmelding til selvforsvar skulle helst afspejle familiens overvejelser og strategier for barnets sikkerhed, at man ikke ønsker at barnet skal udsættes for i det mindste meningsløs vold, som kan undgås.

Tilmelding til kampsport (karate, taekwondo, judo – se under Kampsport) skulle helst afspejle, at familien er afklaret om fordele og ulemper ved kamptræning af børn og unge og har valgt, at barnet skal lære at slås som en sportsgren – måske efter års træning blive bedre til at slås uden nødvendigvis at opnå nogen forbedret evne til at kunne undgå overgreb. Altså uden samtidig at have forbedret sin personlige sikkerhed, måske tværtimod.

​

​

At sætte grænser og kræve dem respekteret

Dette at have orden i vores signaler og at kunne læse andres og have styr på vores grænser er betingelsen for at kunne omgås andre mennesker på en værdig, gensidigt respektfuld og sikker måde.

 

De fleste overgreb – fra mobning til overfald – har næsten altid en historie og et forudgående forløb, hvor offerets adfærd og signaler spiller en stor rolle. En af de mest almindelige grunde til overgreb er, at offeret ikke har været i stand til at sige fra i tide, sætte grænser, og var uafklaret om egne og andres signaler.

​

En kommentar: Alt for mange børn (og unge) underkaster sig mere eller mindre kritikløst kammeraternes normer og bruger for mange kræfter på at opnå »gruppens« accept frem for at være bevidst om egne værdier, værdighed, ukrænkelighed og holdninger. Blandt mange børn og unge har "gruppen" og dens (ofte tvivlsommme) accept fået næsten kultiske normer og normensretning, hvor individet opsluges af en konstrueret enhed og en stribe floskler. F.eks, at alder er udtryk for en bestemt kultur, der er bundet til alderen, og ikke individet og dets naturlige baggrund. Dermed sætter gruppen normer for det enkelte barns og unges grænser, normer, smag og værdier.

I vor tid og "udnyttelse af medmennesket til egen fordel gennem netværk" glemmer vi at lære børnene og de unge, at kun gennem den enkeltes ukrænkelighed og ret til at sætte grænser for sit eget liv kan et fællesskab opbygge en sund eksistens.

​

I mange tilfælde medfører gruppepresset krav om underkastelse, der ofte fører til fysiske og psykiske overgreb, som undergraver det enkelte barns selvtillid, forstærker uundgåelige identitetskriser og ofte i perioder gør en del børns og unges hverdag mere eller mindre uudholdelig.
I de fleste tilfælde sker overgrebene, fordi børn ikke er vant til at sætte grænser i forhold til andre børn og dermed alt for sjældent ved, hvad de vil finde sig i, specielt hvad de ikke vil finde sig i, og så hvordan de kan undgå at finde sig i det. Komme ud af situationen.

Et af målene med træningen i Integreret selvforsvar for børn er at lære børnene nødvendigheden af at sætte grænser over for deres omgivelser - og at give dem forståelse for det vigtige i og evne til at kræve grænserne respekteret.

 

​

At flytte macho-idealer

Underholdningsindustriens voksende og ekstremt aggressive indflydelse medvirker til at sætte normer gennem ensretning i form af den kunstigt skabte ”ungdomskultur” og ”børnekultur”, der kræver, at børn og unge har samme værdisæt og interesser. Dette er naturligvis noget vrøvl. Børn og unge er indlysende nok lige så meget individualister, hvad angår smag og interesser, som voksne. »Pop-industriens« aggressive markedsføring over for børn og unge har givet gode vilkår for overfladiske værdier og en bekymrende machodyrkelse.
En del af vores træning lægger vægt på at rokke ved de noget primitive machoidealer, der ofte fejlagtigt forbindes med selvforsvarssystemer.

​

De grundlæggende værdier i de fleste seriøse systemer og klubber er at skabe selvforståelse, selvkontrol, selvrespekt og respekt for andre.

​

Mange børn og unge er proppet med brutale og rå dum-macho-idealer, som er medvirkende til hverdagens krænkelser og overgreb.

​

Det er vigtigt for os at formidle til børnene, at der intet smart er i at slås, normalt er det faktisk dybt tåbeligt, men at det er klogt at kunne forsvare sig. Det er vigtigt ikke mindst for drenge - men også for piger - at forstpå, at "macho" og "mandighed" stort set aldrig er det samme. Mandigheden ligger i personligheden og omfatter mentalt overskud til omsorg og beskyttelse af svagere. Man bliver ikke mere mandig gennem machosignaler i påklædning, kropsdekorationer og aggressiv adfærd. Tværtimod.

​

En af de mest udbredte "dum-macho-forestillinger" er, at selvforsvar er at bruge vold i kritiske situationer. Se Selvforsvar og kampsport med afsnit om "Fordele og ulemper ved at træne kampsport".

​

​

Resultater for begyndere

Man kan anvende træningen i selvforsvar og ju-jitsu på flere måder.

• Som en introduktion til ju-jitsu, dvs. en længerevarende uddannelse, der måske efter mange år vil føre til sort bælte.

• Eller som en tilegnelse af en grundlæggende viden om, hvordan man kan håndtere en faresituation, samt rutine i at kunne klare simple overgreb.

​

Efter de første sæsoners træning vil et barn have opnået en række resultater:

• En ganske god selvkontrol - forstået som selvbeherskelse og elementær koncentration.

• En ganske god evne til at optræde disciplineret og arbejde under kommando.

• En ganske god fysisk selvkontrol gennem bedre motorik, smidighed, hurtighed og mod.

• En vis portion selvtillid og en ganske god evne til at klare pressede situationer.

• Færdighed i at frigøre sig fra og forsvare sig mod de hyppigste overgreb fra andre børn.

• En grundlæggende viden om overgreb, baggrunden for dem, en forståelse for trussels-billeder, egne og andres signaler.

​

​