Selvforsvar for børn 

Junior-Ju-Jitsu, drenge og piger 9-13 år

Der er mange ting, som forældre skal sætte sig ind, når de ønsker, at deres børn skal lære selvforsvar. Dvs. især at lære børnene at kunne undgå og kunne håndtere trusler, krænkelser, overgreb og vold.

Dette afsnit har forsøgt at dække alle vigtige informationer. Du finder informationer om følgende emner:

  • Generel information om selvforsvar for børn og junior-ju-jitsu.

  • Integreret selvforsvar for børn.

  • Der er mange gode grunde til at lære selvforsvar - og der er gode grunde til at lade være.

  • Alder - hvor gammel skal du være?

  • At sætte grænser og kræve dem respekteret.

  • At flytte macho-idealer.

  • Resultater for begyndere.

  • Gradueringer for børn.

Når du overvejer selvforsvar eller kampsport til dit barn,  kunne det måske værte en fordel at læse om kamptræning og børn og krav til klubber, der træner børn i kampteknikker. Se Kamptræning af børn 

og  Tjekliste for valg af klub.

Men du bør også læse om Integreret Selvforsvar, hvor du finder beskrivelse af forskellen mellem træning i selvforsvar og træning i vold og modvold.

Dit hold har piger og drenge

fra 9 til ca. 13 år.

Du kan altså ikke starte, før du er fyldt 9 år. Det kan du læse mere om nedenfor. Når du er ca. 14 år bliver du overflyttet til ungdomsholdet, som bliver trænet i »voksen-ju-jitsu«.

God og effektiv selvforsvarstræning giver dig så meget udstråling, at du ikke behøver at bruge selvforsvar for at løse hverdagens problemer.

Vi styrker din selvtillid, selvbeherskelse og koncentrations-evne – og vi forbedrer din motorik, smidighed, styrke og udholdenhed. Det vil gøre, at du klarer dig bedre under pres, også i ubehagelige og måske truende situationer. Dit fysiske og mentale overskud øges.

Vi lærer dig at arbejde med mange sider af dig selv, og ikke kun en bedre fysik. Målet er at arbejde hen imod den sikkerhed og ro, som gør din hverdag nemmere.

Seriøs træning i junior-ju-jitsu

og integreret selvforsvar

giver selvtillid og adræthed

og mod på nye udfordringer

Vi lærer dig at arbejde med mange sider af dig selv, og ikke kun en bedre fysik. Målet er at arbejde hen imod den sikkerhed og ro, som gør din hverdag nemmere.

Personlig sikkerhed i at kunne og have overskud ikke i at "vise sig"

Vores gode elever behøver aldrig at ”vise sig”. De har ikke brug for det, og derfor undgår de langt de fleste af dem også konfrontationer og ubehageligheder med andre. Ikke kun fordi de tænker sig om, men de indbyder ikke til krænkelser fra andre.

 

Børneselvforsvar og Junior-Ju-Jitsu skal være renset for farlige teknikker og øvelser, som børns fysiske udvikling ikke kan klare, specielt omkring ledbelastninger.
Systemet er derfor en skrabet udgave af selvforsvar og ju-jitsu, som er tilpasset børns virkelighed. Ikke kun ud fra børns fysiske og modenhedsmæssige udvikling men også de trusselssituationer, der er de hyppigste i børns naturlige verden.

  • Vi træner alle vores hold på Hartmannsvej 22 i Hellerup (se Kontakt og  Træningstidspunkter)

  • Børn begyndere træner fredage kl. 16.15-17.45.

  • Børn videregående træner fredage kl. 16.15-17.45.

  • Holdene ledes af flere instruktører og en ledende instruktør. Begyndere og videregående med hver sit pensum.

  • Andre træningsmuligheder i løbet af året bliver oplyst af instruktøren.

Læs mere Junior-Ju-Jitsu (i hjemmesidens leksikon) og de to vigtige afsnit:

Hvis du vil vide mere

Integreret selvforsvar for børn

Gentofte Selvforsvars Klub har gennem ca. 40 år videreudviklet de mange koncepter i selvforsvar for børn og junior-ju-jitsu til begrebet Integreret selvforsvar for børn.


Konceptet er resultat af opbygning af en kolossal erfaring fra træning af flere tusinde børn og en lang række eksperters meget systematiske udviklingsarbejde. Vores instruktørers træning og selvfølgelig deres videregående uddannelse og erfaring fra deres studier og arbejde med at håndtere komplekse problem-stillinger gør dem velegnede til at deltage i systematisk udviklingsarbejde for at forbedre træning og metoder.

 

Begrebet Integreret selvforsvar baserer sig på en systematisk samordning af det sportslige (systematisk opbygning af en defineret fysisk kapacitet), det psykologiske selvforsvar (forebyggelse, afværge og situationsforståelse og konsekvensforståelse), det fysiske selvforsvar (evne til at forsvare sig mod et påbegyndt angreb) i forhold til barnets fysiske og modenhedsmæssige udvikling og i forhold til barnets "naturlige" trusselsbillede.

 

Et vigtigt element i træningen er at give barnet en realistisk selvforståelse og en realistisk omverdensforståelse.

Dette skal danne grundlag for udbygning af de mange fysiske og mentale udviklingsområder, især selvtillid, fysisk og mental robusthed, bedre fysisk kapacitet, som er de mere synlige udviklingstegn gennem træningen. Læs mere om Integreret selvforsvar.

 

Undgå vold og mobning
Selvforsvar for børn drejer sig ikke mindst om at undgå vold og mobning. Men det drejer sig også om at lære, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan få lov at være i fred. Modvold er stort set aldrig nogen god idé - og da slet ikke for børn. Uklog anvendelse af fysisk selvforsvar forstærker og optrapper stort set altid en konflikt. Hvilket bestemt ikke betyder, at man ikke skal lære fysisk selvforsvar - det skal man og helst fra en helt ung alder. Jo bedre man er til fysisk selvforsvar, des mindre får man brug for at anvende til. Det gælder også for børn.

Større selvkontrol, selvtillid og fysisk udvikling
Du får tillid til dig selv, så du kan klare dig endnu bedre mellem dine kammerater. Men du får også overskud, så du kan »sætte grænser« i forhold til andre.


Du lærer at kontrollere og beherske dig selv og din krop, så du kan klare endnu flere situationer - også de ubehagelige.

Vurdere kritiske situationer og tage rigtige beslutninger
I Integreret Selvforsvar lærer du at vurdere kritiske situationer, hvad du skal gøre og så tage de vigtige beslutninger. Det er nok det vigtigste i selvforsvar.


Formålet er at undgå at komme i farlige situationer - men også at kunne forsvare dig mod overgreb fra andre børn, hvis du ikke undgå et overgreb.

Det er bestemt ikke nok at kunne slå fra sig. Det vil sjældent forebygge overgreb og vold og vil tværtimod ofte føre til en optrapning af en konflikt.

Specialkursus for piger 12 til 15 år
Klubbens piger mellem ca. 12 og 15 år får tilbudt et tre-dages specialkursus med selvforsvar mod voksne angribere. Kurset gennemføres i det tidlige forår.

Det indeholder signaler og grænser, systematisk voldsforebyggelse, håndtering af gruppepres og forsvar mod angreb fra voksne mænd. Kurset tilrettes i et nært samarbejde med pigernes forældre.
Læse mere
Selvforsvar for piger og Selvforsvar for Kvinder

Praktiske oplysninger om selvforsvar for børn - Junior-JuJitsu

Dit hold ledes af en lærer med sort bælte og en 10-12 års uddannelse i Ju- jitsu og andre japanske systemer, især karate. Der er mandlige og kvindelige instruktører, og altid flere på hvert hold.

Men der er også flere mandlige og kvindelige assistenter. Det er elever, der har trænet 5-8 år, og som er ved at blive uddannet til instruktører. De startede alle sammen på børnehold og er uddannet til at undervise børn på en sjov og sikker måde. (Se nedenfor og klik på Instruktørerne).
På juniorhold begyndere er der altid mindst 1 voksen leder til hver 3-4 børn.


Du tilmelder dig på Tilmeld

Hvis du vil vide endnu mere om børn og selvforsvar

Dette afsnit har følgende emner - det er især til dine forældre

  • Der er mange gode grunde til at lære selvforsvar.

  • Alder - hvor gammel skal du være?

  • At sætte grænser og kræve dem respekteret.

  • At flytte macho-idealer.

  • Resultater for begyndere.

  • Gradueringer for børn.

  • Lære at tage medansvar og engagere sig.

Der er mange gode grunde til at lære selvforsvar

  • Du lærer at bruge din krop, får større smidighed og en hurtig reaktionsevne.

  • Du lærer at vurdere og undgå trusler og farlige situationer.

  • Du får en god selvkontrol, større respekt for dig selv og for andre.

 

Men der er også mange gode grunde til at tænke sig godt om, før man vælger kamptræning for børn.
 

 


Læs også afsnittet Fordele og ulemper ved træning af kampformer. Faktisk er der lige så mange ulemper og faldgrupper ved at træne selvforsvar og specielt kampsport, som der er fordele.

 

 

At melde sit barn til selvforsvar eller kampsport er bestemt ikke det samme som at tilmelde barnet til gymnastik eller fodbold.


Tilmelding til selvforsvar skulle helst afspejle familiens overvejelser og strategier for barnets sikkerhed, at man ikke ønsker at barnet skal udsættes for i det mindste meningsløs vold, som kan undgås.


Tilmelding til kampsport (karate, taekwondo, judo – se under Kampsport) skulle helst afspejle, at familien er afklaret om fordele og ulemper ved kamptræning af børn og unge og har valgt, at barnet skal lære at slås som en sportsgren – måske efter års træning blive bedre til at slås uden nødvendigvis at opnå nogen forbedret evne til at kunne undgå overgreb. Altså uden samtidig at have forbedret sin personlige sikkerhed, måske tværtimod.

At sætte grænser og kræve dem respekteret

Dette at have orden i vores signaler og at kunne læse andres og have styr på vores grænser er betingelsen for at kunne omgås andre mennesker på en værdig, gensidigt respektfuld og sikker måde.

 

De fleste overgreb – fra mobning til overfald – har næsten altid en historie og et forudgående forløb, hvor offerets adfærd og signaler spiller en stor rolle. En af de mest almindelige grunde til overgreb er, at offeret ikke har været i stand til at sige fra i tide, sætte grænser, og var uafklaret om egne og andres signaler.

En kommentar: Alt for mange børn (og unge) underkaster sig mere eller mindre kritikløst kammeraternes normer og bruger for mange kræfter på at opnå »gruppens« accept frem for at være bevidst om egne værdier, værdighed, ukrænkelighed og holdninger. Blandt mange børn og unge har "gruppen" og dens (ofte tvivlsommme) accept fået næsten kultiske normer og normensretning, hvor individet opsluges af en konstrueret enhed og en stribe floskler. F.eks, at alder er udtryk for en bestemt kultur, der er bundet til alderen, og ikke individet og dets naturlige baggrund. Dermed sætter gruppen normer for det enkelte barns og unges grænser, normer, smag og værdier.

I vor tid og "udnyttelse af medmennesket til egen fordel gennem netværk" glemmer vi at lære børnene og de unge, at kun gennem den enkeltes ukrænkelighed og ret til at sætte grænser for sit eget liv kan et fællesskab opbygge en sund eksistens.

I mange tilfælde medfører gruppepresset krav om underkastelse, der ofte fører til fysiske og psykiske overgreb, som undergraver det enkelte barns selvtillid, forstærker uundgåelige identitetskriser og ofte i perioder gør en del børns og unges hverdag mere eller mindre uudholdelig.
I de fleste tilfælde sker overgrebene, fordi børn ikke er vant til at sætte grænser i forhold til andre børn og dermed alt for sjældent ved, hvad de vil finde sig i, specielt hvad de ikke vil finde sig i, og så hvordan de kan undgå at finde sig i det. Komme ud af situationen.

Et af målene med træningen i Integreret selvforsvar for børn er at lære børnene nødvendigheden af at sætte grænser over for deres omgivelser - og at give dem forståelse for det vigtige i og evne til at kræve grænserne respekteret.

 

At flytte macho-idealer

Underholdningsindustriens voksende og ekstremt aggressive indflydelse medvirker til at sætte normer gennem ensretning i form af den kunstigt skabte ”ungdomskultur” og ”børnekultur”, der kræver, at børn og unge har samme værdisæt og interesser. Dette er naturligvis noget vrøvl. Børn og unge er indlysende nok lige så meget individualister, hvad angår smag og interesser, som voksne. »Pop-industriens« aggressive markedsføring over for børn og unge har givet gode vilkår for overfladiske værdier og en bekymrende machodyrkelse.
En del af vores træning lægger vægt på at rokke ved de noget primitive machoidealer, der ofte fejlagtigt forbindes med selvforsvarssystemer.

De grundlæggende værdier i de fleste seriøse systemer og klubber er at skabe selvforståelse, selvkontrol, selvrespekt og respekt for andre.

Mange børn og unge er proppet med brutale og rå dum-macho-idealer, som er medvirkende til hverdagens krænkelser og overgreb.

Det er vigtigt for os at formidle til børnene, at der intet smart er i at slås, normalt er det faktisk dybt tåbeligt, men at det er klogt at kunne forsvare sig. Det er vigtigt ikke mindst for drenge - men også for piger - at forstpå, at "macho" og "mandighed" stort set aldrig er det samme. Mandigheden ligger i personligheden og omfatter mentalt overskud til omsorg og beskyttelse af svagere. Man bliver ikke mere mandig gennem machosignaler i påklædning, kropsdekorationer og aggressiv adfærd. Tværtimod.

En af de mest udbredte "dum-macho-forestillinger" er, at selvforsvar er at bruge vold i kritiske situationer. Se Selvforsvar og kampsport med afsnit om "Fordele og ulemper ved at træne kampsport".

Resultater for begyndere

Man kan anvende træningen i selvforsvar og ju-jitsu på flere måder.

  • Som en introduktion til ju-jitsu, dvs. en længerevarende uddannelse, der måske efter mange år vil føre til sort bælte.

  • Eller som en tilegnelse af en grundlæggende viden om, hvordan man kan håndtere en faresituation, samt rutine i at kunne klare simple overgreb.

Efter de første sæsoners træning vil et barn have opnået en række resultater:

  • En ganske god selvkontrol - forstået som selvbeherskelse og elementær koncentration.

  • En ganske god evne til at optræde disciplineret og arbejde under kommando.

  • En ganske god fysisk selvkontrol gennem bedre motorik, smidighed, hurtighed og mod.

  • En vis portion selvtillid og en ganske god evne til at klare pressede situationer.

  • Færdighed i at frigøre sig fra og forsvare sig mod de hyppigste overgreb fra andre børn.

  • En grundlæggende viden om overgreb, baggrunden for dem, en forståelse for trussels-billeder, egne og andres signaler.

Alder – hvor gammel skal du være?

Der er mange gode grunde til først at starte omkring 9-10 år.


Al træning i selvforsvar og i kampsport kræver en vis modenhed. Det er vigtigt at gøre sig klart, at et af formålene med undervisningen er at lære barnet at skade andre mennesker. Det er hvad al kamp drejer sig om. Det stiller helt specielle og store krav til instruktører. Se Kamptræning af børn.


Selvfølgelig er det vigtigt, at også børn lærer at forsvare sig, men det er mindst lige så vigtigt, at barnet er modent nok til at kunne forvalte sin kamptræning, så det ikke bringer sig selv eller andre i farlige situationer.
Det største problem er, at små børn, faktisk også ofte over 9-10 år, ikke kan skelne imellem leg og alvor, ikke kan vurdere konsekvenser og især sjældent kan administrere de mange offensive teknikker, der er og skal være i kampsport.

For ikke at få helt unødvendige skader skal man:

  • have en grundlæggende motorik,

  • have en nogenlunde god fysisk form,

  • være nogenlunde fysisk og psykisk robust,

  • kunne skelne mellem leg og alvor,

  • kunne vurdere ganske komplekse situationer,

  • forstå risikoen ved at bruge selvforsvar for sjov,

  • kunne koncentrere sig,

  • kunne samarbejde og

  • kunne forstå betydningen af selvkontrol.

Det er en særdeles god idé at have trænet redskabs- eller springgymnastik, før man som 9-10 årig starter på selvforsvar for børn.

 

Hvis du vil vide mere om startalder for børn, kan du få et notat som PDF-fil om det

Gradueringer for børn

Børn har deres eget gradssystem,

Mon, og har striber på et hvidt bælte.

Der afholdes gradueringer i Junior-Ju-Jitsu en gang om året i slutningen af maj  og begyndelsen af juni måned.


Børn graduerer ikke til helfarvede bælter som de voksne men derimod i det internationalt anerkendte Junior-Ju-Jitsusystem, hvor graderne betegnes som "Mon". Graderne i voksen-ju-jitsu betegnes "Kyu", og vises med helfarvede bælter, hvor laveste grad, gult, tidligst kan efter det fyldte 15 år på Ungdomsholdet. Læs om Ungdomsholdet. Børn kan selvfølgelig ikke opnå sort bælte, der afhængigt af systemet kræver 8-12 års træning, hvorved en sortbælte-bærer altid vil være mindst 18 år - og helst uanset system.

 

For børn er der seks elevgrader, der vises med en farvet stribe i midten på langs af et hvidt bælte. Farverne er hvid, gul, orange, grøn, blå og brun. Man skal starte som 9 årig for at opnå brun stribe og vil være 14-15 år.

Junioreleverne, især med de høje grader, klarer sig altid godt på ungdomsholdet og har nemt ved de første voksengradueringer. Alle vores yngre instruktører og alle assistenter har grader fra juniorholdet.

De to højeste elevgrader (blå betegnet 2.Mon og brun betegnet 1.Mon - der er ingen sort stribe) stiller ganske store krav til fysisk og teknisk dygtighed og til mental robusthed. Mange af dem får tildelt opgaver som medhjælpere for instruktør-assistenterne på praktiske opgaver og som træningspartnere for elever, der har brug for ekstra hjælp.

Lære at tage medansvar og engagere sig

Børn kan selvfølgelig ikke have selvstændige undervisnings- eller ledelsesopgaver, men de rutinerede og velfungerende kan få tildelt mindre opgaver, hvor de får afprøvet deres evne til at hjælpe andre. Det er vigtigt at lære at tage ansvar og medansvar og at engagere sig.

Børn kan naturligvis aldrig bære sort bælte, fordi det angiver en mestergrad, der først kan opnås efter 8-10 års ret intensiv træning på ungdoms- og voksenhold. Træningsindholdet og kravene til sort bælte ligger meget langt fra ikke blot juniorgraderne men selv fra de højeste voksen-elevgrader.

Alle seriøse systemer skelner imellem børnegrader og voksengrader og har forskelligt træningsindhold og forskellige træningsmetoder.

Der findes aldrig fælles træning mellem børn (9-13 år) og unge (14-16 år) eller mellem unge og voksne (over 17 år) netop på grund af vidt forskelligt indhold og vidt forskellig træningsmetode.

Læs mere under Graduering.