top of page
Om klubben og dens ledelse
Udtalelser klubbens ledelse

»Gennem mit samarbejde med Gentofte Selvforsvars Klub er jeg blevet dybt imponeret over det stærke engagement, den seriøsitet og professionalisme, som præger klubben og dens medlemmer. Gennem høj bevidsthed omkring krav til instruktørstaben, dens værdinormer og fremtræden, er der skabt et miljø, der er forankret i klare humanistiske værdier, såsom respekt for andre, loyalitet og hjælpsomhed. Med dette legat ønsker jeg at bidrage til at anspore klubbens mange dygtige udøvere til at styrke og uddybe disse værdier og dette miljø, netop i en tid, hvor overfladiskhed, egoisme og materialisme er fremherskende træk. Legatet skal endvidere yderligere styrke klubbens allerede høje faglige niveau og åbne for at understøtte samarbejdet med relevante japanske organisationer, der deler klubbens menneskelige værdier og faglige ambitioner«

Direktør Bjørn Høi Jensen

Please reload

Det mener nogle forældre
Udtalelse forældre

Vores datter har de seneste år gået på Gentofte Selvforsvars Klubs børnehold og nu ungdomshold. Det er vores opfattelse, at træningen i klubben både har givet hende en masse meget nyttige redskaber, der kan gavne hendes personlige sikkerhed, men også har bidraget til at styrke hendes koncentration og fokus i andre sammenhænge. Vi glæder os over, at humøret altid er højt, når der er afgang til træning og det er vores opfattelse at det sociale miljø fungerer rigtigt godt i klubben. De instruktører vi har mødt, har altid udstrålet et fantastisk engagement og stor rummelighed, hvilket man som forældre føler sig meget tryg ved. Det er også fantastisk, at opleve det enorme engagement man altid møder fra klubbens ledelse, hvor alle henvendelser besvares omgående og konstruktivt. Vi kan på det varmeste anbefale Gentofte Selvforsvars Klub til alle.

Asger Lund Nielsen (far til pige på juniorhold nu ungdomshold på tredje år)

Vi har været vidt omkring for at finde en god selvforsvarsklub til Patrick. 7. gang var lykkens gang :-) Endelig en klub hvor Patrick føler sig tryg og jeg som mor har fuld tillid til underviserne; der er gensidig respekt hele vejen rundt, trænerne er meget professionelle og der er ingen der får lov at opføre sig dårligt, men heller ingen skælden-ud. Det skyldes at trænerne er dygtige og ikke blot til jiu jitsu - deres pædagogiske kompetencer og anerkendende tilgang sætter trygge rammer der skaber basis for læring og respektfuldt samvær. Jeg er utrolig glad for at min søn er en del af Gentofte Selvforsvars Klub. For os står klubben som: "klubben hvor gensidig respekt skaber rammer for læring og sjov".

Charlotte Lundgren (mor til en dreng på juniorhold, nu ungdomshold)

I 2003 begyndte vore to ældste børn i Gentofte Selvforsvars Klub. Senere kom også deres lillesøster til, og alle tre har med stor fornøjelse trænet i klubben lige siden. Som forældre har vi hele tiden værdsat klubbens seriøse holdning til sporten og dens udøvere. Vi har glædet os over de gode instruktører og over noget så uhåndgribeligt, men ikke desto mindre så vigtigt, som den ånd, der hersker. Alt dette er med til at skabe et miljø, som indebærer god træning, sund selvudvikling og et samvær med en masse fornuftige og sympatiske klubmedlemmer uden konkurrenceræs. Vi kan varmt anbefale Gentofte Selvforsvars Klub og dens aktiviteter.

Ulla Kjær og Poul Grinder-Hansen (forældre til elever på voksenhold og ungdomshold)

Gentofte Selvforsvars Klub er ikke en klub hvor du kun lærer selvforsvar. Klubben styrker også det enkelte barns integritet, og hylder individualiteten. Barnet lærer at forsvare sig, - og til fulde, men i dét forsvar ligger der mere end bare teknikker. Som jeg har oplevet det, bliver man samtidig bevidst om ens fremtoning og hvordan man kan styrke sig selv i mødet med andre mennesker.

Klubbens ledere, trænere og administration, står altid til rådighed med hjælp og vejledning og jeg kan kun anbefale klubben varmt til enhver der vil lære at forsvare sig selv i engagerede og trygge rammer.

Christina Chantitch (mor til dreng på juniorhold)

Please reload

Om junior-ju-jitsu selvforsvar for børn
Udtalelse junior-ju-jitsu

Vi var meget imponeret og glade for kurset. Pigerne lærte en masse nyttige selvforsvarsgreb som kan bruges i fremtiden. Både Claire og Alexandra gjorde klart at man skal være sikker når man bruger grebene og understregede at det tager lang tid at lære dem, så de sidder på rygraden. Det lykkes dem at gøre det spændende og sjovt for pigerne så de synes det var sjovt at lære. Vi som ledere var utrolig glade for at få nogle nye mennesker ned til spejder og lære pigerne noget nyt. Vi håber at når vores smutter (små spejdere) er lidt større at vi også kan lave et kursus med dem.

De Grønne Pigespejdere Helleruplund, 2018

De Grønne Pigespejdere Helleruplund

Jeg er meget glad for, at vi endelig har fundet denne klub. I gør det virkelig godt, på den måde at I ikke kun lærer os selve kampsporten, men også lærer os at undgå slagsmål, og hvad dem der angriber os tænker. Instruktører og instruktørassistenter er meget empatiske, og de lærer også en, at man skal have respekt for dem, men de går ikke så meget op i det, så man bliver bange for dem, hvilket jeg har oplevet andre steder. Der er også virkelig god stemning til træning, selvom det er hårdt :-).

Patrick (juniorelev i to år, nu ungdomselev)

Jeg syntes at lærerne er meget hjælpsomme og gode til at lære fra sig.
For eksempel hvis man ikke lige kan lave det fald eller den teknik, så spørger man bare en af trænerne om de vil hjælpe og så viser de det igen, og så er det lettere at forstå.
Ud fra træningen, bliver jeg mere tryg i skolen. Der er mange i skolen der spørg hvordan man gør, men de fleste tror at det er karate eller judo, men så siger jeg bare: Det er selvforsvar, ikke kampsport, så jeg kan ikke bare vise noget.

Martin Reich (elev på juniorhold i tre år)

Fra første dag er jeg blevet godt modtaget. Det har betydet meget for min selvtillid og mit selvværd at gå i klubben. Der er et godt kammeratskab på holdene og jeg ser altid frem til at skulle derhen. Det er god træning. Jeg har lært en masse om mig selv, min fremtoning, holdning og udstråling.

Martine M. (juniorelev i fire år, nu ungdomselev)

Please reload

Om ju-jitsu og selvforsvar for unge
Udtalelse jujitsu unge

Jeg oplever Gentofte Selvforsvars Klub som en meget engageret sportsklub hvor man bliver udfordret- både fysisk og mentalt. Der bliver stillet høje krav om ens egen store indsats.
Jeg føler, at jeg får rigtig meget ud af undervisningen. Den foregår på en spændende og varierende måde, så man virkelig bliver interesseret og gør alt for at yde sit bedste under træningen.

Julie Kandel (ungdomselev på andet år, tidligere elev på børnehold).

"Ikke blot har jeg lært at forsvare mig fysisk, men også at tænke over de signaler, som jeg selv udsender. Den lærdom tager jeg med mig hver dag".

Amanda Egvang (ungdomselev på andet år)

I Gentofte Selvforsvars Klub lærer man ikke bare hvordan man forsvarer sig, men også hvordan man undgår en konflikt i det hele taget. Træningen er seriøs, men også sjov, og fører til mange sunde fordele. Jeg har oplevet at jeg er tryggere også i Danmarks natteliv, når jeg ved at jeg i værste fald har ju-jitsu som et redskab.

Henry Culp (elev på ungdomshold på tredje år)

Min erfaring gennem 7 år med Gentofte Selvforsvars Klub: Det er en velorganiseret klub med erfarne og dygtige instruktører og en god stemning. Der er altid sammenhæng i træningen fra den vigtige opvarmning til selve ju-jitsutræningen. Alt bliver gennemført på en gennemtænkt, effektiv og seriøs måde, der giver høj selvforsvarsevne - og desuden en træning med et imponerende lavt antal skader, selv de små. Sikkerhed bliver taget meget alvorligt i mål som i midler.

Daniel L-H (elev siden 2007, på børnehold, ungdomshold og nu overgået til voksen videregående)

Please reload

Udtalelse jujitsu voksne
Om ju-jitsu og selvforsvar for voksne

Jeg startede til ju-jitsu og selvforsvar i Gentofte selvforsvars Klub som 11/12 årig. Jeg blev øjeblikkeligt fanget af træningen, som var sjov og alsidig. Første dag blev jeg taget godt imod og blev grundigt introduceret til de forskellige fald som rullefald og sidefald. Ugen efter havde jeg allerede købt min dragt og nu har jeg trænet i over 10 år.

Jeg har altid prioriteret sport højt i min hverdag og har derfor næsten altid fundet tid til træning. Det varierer, hvor meget tid jeg bruger på selvforsvar om ugen. Nogle gange er det 2 timer. Andre gange kan det være 8 timer. Om fredagen underviser jeg under ledelse af Christine Hartmann. Her er vi en gruppe unge som assisterer på undervisningen af børneholdet i selvforsvar. Det er sjovt og nogle gange lidt krævende at skulle undervise 3 timer efter studie eller arbejde. Men vi får tingene til at hænge sammen på en sjov og spændende måde. I gradueringsperioderne bliver der skruet op for træningen. Her gør vi, hvad vi kan for at stå til rådighed for hinanden, så man har nogen at træne med. Der bliver også løbet coopers-test og kørt bronzecirkler i en uendelighed. Alt sammen er en del af processen for at få et nyt bælte.

Udover det fysiske som øget styrke, hurtighed og teknisk viden om at forsvare sig selv, så føler jeg det har givet mig en øget selvtillid. Man lærer sig selv bedre at kende. Man finder sine fysiske og mentale grænser, hvilket altid er godt, i særligt ubehagelige situationer. Det er altid rart at vide, at man har nogle redskaber, hvis uheldet er ude. Særligt rullefald er en praktisk ting at kunne. 2 gange har jeg haft brug for det, hvor jeg faldt på cykel. Det var rart at man af ren automatik kunne beskytte sig selv, uden først at skulle tænke over det.

Lars Emil Haslund (medlem siden 2003)

For mig har det aldrig været et valg, jeg tog, at min træning i klubben skulle passes. Det var en selvfølge, fordi jeg ikke kunne og ikke ville undvære det.
I en travl hverdag fyldt med valg og forpligtelser er det for mig utrolig vigtigt at holde fast i, hvem jeg er, og en del af mig har siden barnsben været Gentofte Selvforsvars Klub. Træningen er et frirum, hvor jeg kan lukke hverdagen ude og kun fokusere på, hvad der sker på træningsmåtten. Det er en utrolig tilfredsstillelse at kunne lukke døren til træningssalen og blive udfordret på en måde, som er helt anderledes, end hvad min uge ellers byder på.
Jeg har lært ting om min disciplin, selvkontrol, kondi og psykiske robusthed, som jeg aldrig ville kunne lære andre steder, men som jeg har haft utrolig stor glæde af også uden for klubbens lokaler. Min tid i klubben har givet mig en rank ryg og en tro på, at jeg kan, hvad jeg vil.

Kristine Thorndahl (medlem siden 1999)

Jeg har været i klubben i 11 år. På den tid har jeg været igennem både juniorhold, ungdomshold og går nu på voksenholdet for højt graduerede elever. På voksenholdet lærer vi en del skrappere teknikker end på de andre hold og går mere teknisk til værks, man får derfor en bedre forståelse for hvorfor man skal vælge lige dén teknik i en bestemt situation, og man lærer at improvisere. Jeg er utrolig glad for at gå på holdet idet jeg kan mærke at mine teknikker bliver bedre og bedre, samt jeg får udvidet mit repertoire.
Det allerbedste ved holdet er, at vi får afprøvet de teknikker, vi lærer, i lidt mere fri kamp, så vi ikke løber sur i det. Instruktørerne er altid søde og venlige og hjælper hvis man har problemer med det mindste. Selvom Ju-jitsu er krævende, seriøst og hårdt så er der også plads til vi kan grine lidt og lave lidt sjov engang imellem, hvilket gør det til et rart sted at træne.

Claire Rasmussen (medlem siden 2003).

I skrivende stund har jeg været medlem af Gentofte Selvforsvars Klub i 11 år, og jeg skylder denne forbindelse en hel del af æren for min personlige udvikling. Det har ikke været muligt uden en del ofre undervejs, og jeg har både grinet og grædt i, og uden for træningssalene, men uanset hvor presset og frustreret jeg har været, er jeg altid blevet mødt af stor alvor og venlighed hos assistenter og instruktører i klubbens ledelse. Klubben engagerer sig i alle deres elever, men de, der virkelig måtte ønske det, får langt mere end blot den fysiske træning og sikkerhed ud af deres samarbejde med klubben: De får støtten til at finde frem til et jeg, som de for alvor kan være stolte af. Gentofte selvforsvars Klub er langt mere end blot en sport: Det er en livsstil.

Astrid Hansen (medlem siden 2003)

Jeg startede i Gentofte Selvforsvars Klub for ca. 6 år siden, da jeg havde hørt mange positive ting om klubben. Holdet som jeg startede på var et seniorhold, så vi startede meget roligt op, så alle uanset form kunne følge med. Som seniorelev kan vi ikke helt følge de unge, men vi får en rigtig god muskeltræning som man ikke kan få i en fitnessklub eller ved en løbetur, så selvom man har rundet de 50 år, så er det stadigvæk sjovt at træne ju-jitsu samtidig med det jo altid er godt, at kunne forsvare sig, hvis situationen skulle opstå. Instruktørstaben er både dygtige og seriøse, men også med et glimt i øjet.

Johnny Rønning (elev på voksenholdet gennem 4 år)

Please reload

Om selvforsvar for kvinder
Strategisk, psykologisk og fysisk selvforsvar
Udtalelse selvforsvar kvinder

Jeg sidder her med en varm følelse indeni over alt det Gentofte Selvforsvars Klubs ledere har gjort for mig og gør for andre kvinder i situationer som min og andre forfærdelige situationer. Livet er godt nu. Kærligst fra Nynne R.

Nynne R. (Elev på kvindeselvforsvar og ju-jitsu)

Tak for at sende tankevækkende materiale om signaler og grænser, og tak for et meget lærerigt og spændende kursus.

Emma B. (elev på kvindekursus)

Tak - holdet har en ret særlig plads i mit hjerte- I har lært mig at forstå og føle, at jeg er værd at beskytte og passe på❤️  Jeg glæder mig til at jeg forhåbentlig næste efterår kan komme igen. 

Bettina B. (elev på kvindekurset)

 

Gennem en del år har jeg deltaget i kvindeselvforsvar hos Gentofte Selvforsvars Klub. Det er en seriøs klub med menneskekundskab, hvor træning og undervisning foregår under trygge rammer og udføres af kompetente instruktører på basis af mange års erfaring. Jeg har udviklet mig som menneske og fået en større selvforståelse gennem undervisningen og træningen. F.eks. har jeg lært at forebygge overfald gennem de valg, som jeg træffer i hverdagen vedrørende signaler og livsstil. Jeg har forstået på egen krop noget om de mentale og psykologiske aspekter før, under og efter kamp.

Deltagelse i kvindeselvforsvar kan varmt anbefales kvinder, som søger en klub, der drives under menneskeligt og fagligt høje standarder, som har mod på at lære sig selv bedre at kende, og som ønsker at blive bedre til at forsvare sig selv og forebygge overfald.

M. Nielsen (elev på kvindekursus og ju-jitsu for voksne)

Det er fornemmelsen af en hel verden af seriøsitet, grundighed og forberedelse. Jeg er ikke i tvivl om kvaliteten af det, jeg bliver lært her. Derudover, en stor venlighed over det hele.

Maria (elev på kvindekursus og ju-jitsu for voksne)

På kvindekurset der er tingene lidt anerledes i forhold til klubbens normale træning i selvforsvar og ju-jitsu. Her starter man med at høre om alt mellem himmel og jord omkring voldforebyggelse, strategier osv. og bagefter går man ned og træner. Nede i træningssalen bliver alle de ting man har hørt tidligere sat i perspektiv, og man finder hurtigt ud af hvorfor man ikke skal havne i en voldelig situation. Det gode ved dette kursus er at man får noget information som man ikke kan få andre steder, og der bliver ikke lagt skjul på noget omkring vold og dens årsager. Træningen starter blidt ud, men langsomt bliver intensiteten øget og presset større. Meningen er bl.a. at vise hvor sårbar man egentlig er. Selvom træning kan virke voldsom så ved man at man er i trygge hænder hele vejen, alle instruktørerne er super dygtige og ved hvad de laver og man bliver aldrig presset mere end man kan klare.

Jeg har været på kurset fire gange og har fået rigtig meget ud af det. Hvis man tager sin sikkerhed alvorligt og ønsker at få noget viden man ikke kan få andre steder så er dette kursus værd at tage til.

Claire Rasmussen (medlem siden 2003).

Gentofte Selvforsvars Klub har et imponerende set-up med en veluddannet, ambitiøs, dygtig og motiverende trænerstab, anført af en engageret, veloplagt og meget synlig formand. Udover selve det fysiske selvforsvar, kamptræningen, har jeg også nydt godt af den mentale træning. Netop denne kombination har givet mig modet og selvtilliden til at træffe de rigtige beslutninger, tage ansvar for mig selv og ultimativt definere mine egne grænser. Helt igennem et anbefalingsværdigt og lærerigt kursus!

Anette N. (elev på kvindekursus og ju—jitsu for voksne)

Jeg har fra første dag oplevet Gentofte Selvforsvars Klub som en seriøs klub, hvor hjertet er med. Alle assistenter og instruktører er meget engagerede og kompetente. Der er en god atmosfære og stor hjælpsomhed. Det er hård og god træning både mentalt og fysisk.
Foruden at træne i at forsvare mig, har jeg fået en indsigt i mine grænser og fået styrket min psykiske robusthed, i altid trygge omgivelser.
På specialholdet for kvinder har jeg fået en realistisk viden om vold og dens karakter. Det er uvurderligt at kunne afprøve det i den fysiske træning.
Jeg kan kun anbefale til alle kvinder at deltage på specialholdet for kvinder.

Mia Mackenhauer (elev på kvindekursus og ju-jitsu for voksne)

Efter at have startet i Gentofte Selvforsvars Klub har jeg erhvervet mig en del nyttige basisteknikker til selvforsvar. Klubben har lært mig at det fysiske selvforsvar kun er en lille del af hvad selvforsvar er.
Ved at deltage i kvindekurserne lærer man, at det fysiske selvforsvar er den sidste udvej hvis man ikke kan nedtrappe en konfliktorienteret situation. Dette læres ved at deltage i kvindekursernes teoretiske og diskussionsorienterede del som giver plads til en hel del selvreflektion.
Gentofte Selvforsvars Klub er for alle, der gerne vil praktisere ju-jitsu og selvforsvar i et trygt og professionelt træningsmiljø, hvor man kan komme som man er og tage derfra med et smil på læben.

Amalie H. Nielsen (medlem siden 2010 - elev på kvindekursus og ju-jitsu for voksne)

Jeg har været elev i Gentofte Selvforsvars Klub gennem flere år først til ju-jitsu siden til kvindeselvforsvar. Tidligere havde jeg trænet selvforsvar i en anden klub.
Fra første færd i Gentofte Selvforsvars Klub fornemmede jeg professionalisme og hjertevarme i en usædvanlig kombination af eksterm høj faglighed, seriøsitet, indlevelsesevne, varme og venlighed, der udvises for enhver elev og blandt medlemmerne. Der eksisterer i klubben et dybt og helhjertet engagement fra alle undervisere samt fra klubbens nærværende ledelse. På kvindeselvforsvar, der ledes af formanden og en meget rutineret stab, viser dette sig ved deres fulde deltagelse i teori og træning, omfattende viden og indsigt i psykologisk, strategisk og fysisk selvforsvar samt opmærksomhed på og omsorg for den enkelte elevs mentale og fysiske formåen og parathed til træningen. Der er en respektfuld og venlig og trods emnernes alvor ofte en hyggelig og morsom stemning på kurserne, hvor der tilmed tilbydes the og på weekendkurset dejligt hjemmebag. Formanden og hans stab er ildsjæle. Enhver der har oplevet dem vil kunne berette om et dybt personligt engagement i klubbens kvalitet og dens underviseres og elevers velbefindende, som rækker langt ud over, hvad der kan forventes, og som sjældent, hvis overhovedet, ses andetsteds. Formanden er en fortrinlig formidler, nærværende, indsigtsfuld og levende. Hos alle instruktører ser vi dygtighed kombineret med venlighed, omsorg og opmærksomhed. Gentofte Kvindeselvforsvar træner ikke alene teknikker og kroppens smidighed, men udvikler og træner sind og personlighed til forståelse af og indsigt i menneskelig eksistens og adfærd, hvorfra også volden udspringer. Formen er på samme tid nænsom og provokerende, for emnet voldsbeskyttelse er i sig selv provokerende. Eleven opnår således mulighed for at træffe beslutninger for eget liv og sikkerhed, der omhandler de fleste af livets forhold. Jeg kan meget varmt anbefale dette kursus - det kan blive en af de vigtigste gaver at give sig selv og sine kære.

C. Jensen (medlem og elev i klubben i seks år, gradueret i ju-jitsu og deltager fire gange på kvindekursus).

Please reload

bottom of page