Vejledning til dig, der vil træne selvforsvar

eller kampsport

​

​

​

​

​

   

 

 

Find først det rigtige system ved at gøre dig klart, hvad der er vigtigst for dig.  Du starter med at tage stilling til to ret enkle ting, nemlig:
 

• Du kan lide at konkurrere og at slås og er mindre fokuseret på at opnå en fysisk selvforsvarsevne i truede situationer. Du ønsker ikke at arbejde med strategier for din personlige sikkerhed, men det sportslige er mere vigtigt: Vælg en kampsport.
   

Kampsport kan være mange ting. Inden for f.eks. karate er der snesevis af valgmuligheder. Nogle karate-systemer er meget forskellige, så sæt dig ind i stilarterne for hver kampsport. Hver eneste kampsport har sit særkende. Men fælles for dem er, at man vælger kampsport, fordi man kan lide at slås og af idrætslige grunde.
 

​

• Du går målrettet efter at lære at forsvare dig mod overgreb og øge din personlige sikkerhed. Sportslig kappestrid er mindre vigtig. Vælg selvforsvar. 
   

Du vælger selvforsvar af sikkerhedsmæssige grunde, men der er mange veje. En af dem er om du ønsker en samlet styrkelse af din personlige sikkerhed, eller om du er tilfreds med udelukkende at fokusere på at opøve kampteknikker. Du skal forlange at få klubbens samlede strategi for selvforsvar og for at lære dig at forsvare dig. 

 

I praksis bliver dit problem, at næsten alle kampsporter kalder sig selv for selvforsvar. Ved at læse afsnittet på denne hjemmeside om fordelle på kamspport og selvforsvar, kan du bedre finde rundt i tingene. Læs på  Selvforsvar, kampsport m.v. 

​

Du ved nu, hvad du vil træne og hvorfor, og næste skridt bliver at finde den klub, der kan hjælpe dig, og hvor du vil føle dig godt tilpas. Er du stadig i tvivl om, hvad der er hvad, er det en god idé at bruge ekstra tid på Leksikon over orientalske kampformer. Her finder du nok de fleste informationer.

 

Når du har fundet det rigtige system (karate er et system, ju-jitsu er er system, det samme gælder for taekwondo, kung-fu, krav maga, judo, kendo, aikido). Hvert system har en ofte lang række stilarter, der har afgørende forskelle. I karate er der mindst5 50 forskellige stilarter, i ju-jitsu er der her i landet ca. 10 ofte meget forskellige stilarter, i aikido 3-4 forskellige osv.  På internationalt plan er der langt flere forskellige stilarter. Det er ikke nyt. Allerede da karate blev konstrueret i Japan i 1922 (karate er ikke en klassisk japansk kampform) var der et par år efter 5 stilarter. Da samuraistanden i Japan blev opløst i 1860'erne var der antagelig over 700 stilarter inden for ju-jitsu.

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad det er for en stilart, du vælger. Dvs. den klub, du vælger. I Gentofte Selvforsvars Klub træner vi stilarten Goshin-Jitsu, selvforsvarskunsten. Det er en situationstilpasset ju-jitsu, hvor der ikke er nogen form for konkurtrencesport. Se nærmere under Hvad træner vi.
 

 

Vælg den rigtige klub

Når du har besluttet dig for, om du vil træne karate, sports ju-jitsu, judo eller selvforsvar, skal du finde den rigtige klub.

 

Mål og strategier for vigtigste aktiviteter

Du kan lære meget om en klub ved at kende dens mål og strategier. Har den ingen klart beskrevne, skal du nok holde dig bæk. Folk, der ikke tænker over, hvad de laver og beskriver det for deres kunder, skal man ikke samarbejde med. Det er som at købe en vare uden deklaration, det gør den kloge forbruger aldrig.

Derfor spørg om strategier for klubbens virke, trivsel, træningssikkerhed, træningsmetoder samt udvælgelse og uddannelse af instruktører.

 

Trivsel

Trivselsstrategien skal også være tydelig og klar og skal kunne ses i det daglige, bl.a. i omgangstonen. Det skal på alle områder være trygt og sikkert at være i en kampklub, også for børn og unge. Det er utrolig vigtigt, især i en idrætsklub og en skole, at ledelsen har formuleret strategier og helst handlingsplaner for elevernes/medlemmernes trivsel, når de er i klubben og på skolen. Den skal omfatte de vigtigste forhold i omgangstone og værdier. I vor tid vil det nok også være påkrævet med en antimobnings- og antisexchikane-strategi. Det må være klart for alle i en træningsorganisation, at instruktører og assistenter er der for at undervise og beskytte alle elever, også mod uønskede tilnærmelser. En skole og en idrætsklub skal være et trygt undervisningssted og ikke et "dating-sted", og da slet ikke for lederstaben.

 

Træningssikkerhed

Der skal være en god træningssikkerhed. Det er  resultatet af en klart defineret strategi og klart beskrevne metoder, herunder disciplin og konstant kontrol i træningstiden, antal instruktører og assistenter pr. elev, især højt ved begynderelever. Al kamptræning indebærer en sikkerhedsrisiko, der kontrolleres gennem sikkerhedsstrategien og respekten for den i hverdagens træning. Man kan ikke undgå at få knubs under fysisk selvforsvar, men det bør ikke være noget mål. 

Derimod er det vigtigt som del af træningen, at opbygge elevernes fysiske robusthed ved en gennemtænkt strategi for fysisk udfordring på en konstruktiv og positiv måde.

 

Profiler på instruktører

En instruktør i kampteknikker bør være et modent og afklaret menneske med styr og orden på sig selv og sit liv og ganske høje etiske normer. Bed om at få beskrivelse af klubbens instruktører og deres baggrund i det civiole liv og i klubben/kampformen. Det ville være naturligt, at den ligesom mål og strategier kan findes på klubbens hjemmeside.

Du skal undersøge, hvem der underviser i klubben og hvordan klubbens instruktører udvælges.

 

Det kræver stor erfaring, solid uddannelse og en god portion modenhed at undervise i nærkamp. Det er ikke nok, at man selv kan slås, det er i sig selv ikke nogen instruktørkvalifikation.

 

En instruktør bør ved siden af sin mestergrad i inden for kampsport og kampsystemer (i japanske systemer betyder det sort bælte) også have modtaget en instruktør- og lederuddannelse.

 

Klubbens beskrivelse af instruktørprofiler skal helst overbevise dig om, at det er ansvarlige, voksne, modne og kompetente mennesker. ​Det siger sig selv, at en instruktør skal have en ren straffeattest, specielt for vold og sexovergreb, og at instruktører, der underviser eller på anden måde må kontakt med børn og unge i klubben, desuden har en børneattest.

 

Se Tjekliste for valg af klub.

​