Tjekliste for valg af klub –

klubben, instruktører og træning 

Hvad du skal vide om klubben, dens folk og undervisning

1. Du skal mindst vide:

  • Hvornår er klubben startet og af hvem? Erfaring er afgørende også på dette område.

  • Hvor stor og stærk er organisationen? Der skal helst ligge solide organisatoriske kræfter bag en kamptræningsorganisation.

  • Brug tid på at læse klubbens mål og strategier og delstrategier på vigtigte områder som trivsel, sikkerhed, udvælgelse og uddannelse af instruktører..

2. Instruktører – du bør mindst få oplyst:

Det helt centrale er naturligvis organisationen, dens ledelse og dens instruktører. Er de forholod i orden vil de øvrige punkter næsten altid fungere godt.

  • Hvor mange instruktører er der? (Du skulle nødigt være afhængig af en eller to personer).

  • Hvordan udvælges og uddannes instruktører og assistenter?

  • Hvis instruktørerne underviser børn, hvilken særlig uddannelse og træning har de modtaget?

  • Hvilken instruktøruddannelse har de fået i og uden for klubben?

  • Hvor længe har de dyrket kampformen og hvornår er de blevet instruktører?

  • Kræver klubben ren straffeattest og børneattest før udvælgelse og  hvor hyppigt opdateres den?

 

For at få et mere komplet billede af din eller dit barns instruktør, kan du f.eks. også forhøre dig om:

  • Er instruktørerne gradueret i andre kampsystemer og idrætsgrene?

  • Hvilken uddannelse har de civilt og i klubben, evt. anerkendelser?

 

3. Hvordan foregår undervisningen i klubben?

  • Deltager instruktøren (og/eller assistenten) i træningen eller fungerer han/hun som underviser og styrer elevernes træning?

  • Hvordan anvender klubben sine assistenter? (der er altid mindst én assistent til hver instruktør)

  • Hvor mange instruktører er der til hvor mange elever? Hvordan organiserer klubben sin undervisning for at sikre, at der træningsmålene kan indfries? Hvilke træningsprincipper og pædagogiske principper er undervisningen af de forskellige elevgrupper bygget på?

4. Din tjekliste – disciplin og omgangstone

Hør om klubbens omgangstone og disciplin i træningen. Bed om klubbens ordens- og sikkerhedsregler. 

 

Alle orientalske kampformer arbejder traditionelt med meget skrappe regler for opførsel i træningssalen - og for brug af teknikkerne udenfor. Træning i slagsmål altid er alvor og aldrig leg. Disciplin under træningen er nødvendig for at undgå skader og for at sikre en fokuseret, effektiv indlæring. Klog disciplin kan styrke den personlige udvikling, kadaverdisciplin vil sjældent gøre det.


Der er store forskelle på, hvor hård disciplin klubber har i træningen – og hvorfor og hvordan disciplinen tilsikres og håndhæves. Den bedste måde at få et indtryk af træningsdisciplin, omgangstone og stemning i en klub er at besøge den.


5. Besøg klubben

Når du er tilfreds med de oplysninger om klubben og dens folk, mål og strategier, du har fået, så er det en god idé at besøge klubben og få et indtryk af miljøet, personerne, stemning og omgivelser. 
 

Det er i høj grad subjektive forhold, som det er svært at lave en tjekliste for, men undersøg f.eks.:

Hvordan er rammerne og træningsvilkårene?

Der skal helst være god plads og velholdt udstyr, adskilt pige/drengeomklædning, pænt og rent og god orden. Normalt låner/lejer klubber lokaler hos de lokale idræts- og fritidsmyndigheder, f.eks. på skoler, fordi man ikke i Danmark kan drive professionelle klubber med tilstrækkeligt gode faciliteter på privat basis.

6. Hvad det er for en slags mennesker, der underviser og træner der?

  • Læg f.eks. mærke til om eleverne træner i rene og hele træningsdragter og fremtræder med den gode hygiejne, som meget tæt fysisk kontakt og hård træning kræver. 

  • Læg især mærke til, om der er orden, ro og disciplin før, under og efter træningen - og om instruktørerne har overblik og er aktive undervisere, og om de selv udviser en respektfuld og høflig adfærd over for hinanden og eleverne, og om eleverne udviser respektfuld og høflig adfærd overfor instruktørerne og hinanden. Ringe disciplin, støjende og rodet træning betyder ringe sikkerhed og ringe instruktører.

  • Læg mærke til om alle med mørke bæltefarver (rutinerede elever) udviser stor selvkontrol, rolig adfærd og behersket træning og tiltalende fremtræden. Det vil de gøre i alle seriøse klubber.

 

7. Aftal tid. Den gode klub sørger for at have rolige omgivelser for træningen, så eleverne kan koncentrere sig. Det er umuligt, hvis der er åbent hus eller uventede gæster. Så lad være med bare at smutte ind. Vis klubben den høflighed at aftale tid for et besøg som klubbens gæst. Desuden er det også rart at være ventet og få en ordentlig modtagelse og få mulighed for at tale med en ansvarlig leder. 

8. Hvis klubben træner børn.

  • Få en beskrivelse af træningsindhold, øvelsesområder, træningsmetoder og hvor indhold og træningsmetode/form adskiller sig fra voksentræning.

  • Få en beskrivelse af klubbens strategi for træning af børn. Denne børn også omfatte overvejelser omkring kamptræning af børn og børns evne til at kunne forvalte kampteknikker.

  • Få en beskrivelse af instruktørstab, baggrund især for træning af børn, uddannelse, børneattest / straffeattest, "civile baggrund".

  • Få oplyst hvor mange instruktører og disses assistenter, der er på børnehold - og hvor mange begynderbørn pr. voksen leder (helst aldrig flere end 4 begynderbørn).

  • Få oplyst elevernes aldersfordeling og begrundelsen for valgte startalder.

9. Hvis du er meget nysgerrig:

  • Hvilke forbund er klubben medlem af? (altså hvem garanterer i princippet for det faglige indhold, men gode klubber kan være i ringe forbund og seriøse forbund kan have ringe klubber).

Se også under Vælg det rigtige system - selvforsvar eller kampsport

og om Selvforsvar, kampsport og kampklubber

Læs også Fordele og ulemper ved kamptræning

Generelt om kampklubber

Når man melder sig til træning i kampsport eller fysisk selvforsvar, er det vigtig at gøre sig klart, at man har besluttet sig for at lære slagsmålsteknik, der i sin natur har som eneste mål at skade andre mennesker eller simulere skade mod andre mennesker. 

 

Et miljø, hvor man træner kamp, tiltrækker mange typer af mennesker. Ud over mange besindige og ansvarlige mennesker tiltrækker kampklubberne desværre også primitive og rå mennesker, der søger en identitet igennem slagsmålstræningen og finder deres idealer i den primitive del af underholdningsindustrien, der kolporterer rå vold som underholdning. 

 

I store træk kan man opdele medlemmerne i: 

  • Dem, der som led i en samlet sikkerhedsstrategi vil lære at slås for at forsvare sig mod vold.

  • Dem, der vil bruge kamptræning som et led i personlig udvikling ved at arbejde med selvkontrol, kende sig selv, bryde egne fysiske og mentale grænser og kombinere dette med en alsidig fysisk træning

  • Dem, der vil bruge kamptræning og kampevner som en del af deres omdømme og selvopfattelse.

  • Og så er det samfundsmæssigt problematiske og uerkendte : Dem, der vil lære at slås for at bruge det offensivt for at skade andre. Mænd (og kvinder) i alle aldre med rod i deres selvforståelse, identitet og omverdensopfattelse. Det er klart, at specielt disse tiltrækkes af enhver form for kampmiljø. En del kampklubber indgår mere eller mindre åbenlyst i dele af den kriminelle verden. Det er indlysende, at det er sådan også her i landet.

Læs også Vælg det rigtige system - selvforsvar eller kampsport   og   Tjekliste for valg af klub.

Ingen myndighedskontrol med kampklubber 
Der findes ingen kontrol med kampklubber. Hverken med hvad de træner eller med instruktørernes baggrund og tekniske og pædagogiske kunnen. Det betyder i virkeligheden, at enhver kan købe et sort bælte og starte en klub og påtage sig undervisning. Også uden at have særligt begreb om, hvad de foretager sig i teknikvalg, træningsmetoder, træningssikkerhed m.v. Og eleverne vil sjældent kunne gennemskue dette., hvis de ikke sætter sig meget grundigt ind i tingene. 

Det stiller særligt store krav til køberen - eleven. At melde sig selv eller sit barn til at lære slagsmål er ikke det samme som at tilmelde sig en idrætsklub, der underviser i f.eks. tennis eller fægtning. 

 

Der kan være mange gode grunde til at lære selvforsvar og også kamptræning i form af kampsport, og der kan være ganske mange gode grunde til at lade være. 
 

Men vælger man at træne kamp eller lade sit barn træne kamp, bør man sætte sig grundigt ind i, hvad der trænes og hvorfor - og ikke mindst af hvem og hvordan man bliver undervist.