top of page

Strategi for træningssikkerhed

Der skal være klar sammenhæng mellem træning i kampteknikker og sikkerheden. Man må aldrig glemme, at enhver form for kamptræning først og fremmest drejer sig om at lære at skade et andet menneske. Det er al kamps formål. Det vil være naivt og risikabelt at indbilde sig selv andet.

 

Det vigtigste element i træningssikkerhed er en kvalificeret, veluddannet og moden ledelse og instruktørstab, hvor den enkelte instruktør har en naturlig og rolig autoritet. Se under Strategi for udvælgelse og uddannelse af instruktører.


Den basale træningssikkerhed sigter især mod at undgå skader på grund af:

  • manglende opvarmning og udstrækning, forkerte træningsmetoder og øvelser, der ikke passer til elevens forudsætninger.

  • sjusk, hensynsløshed og uopmærksomhed under udøvelse af de egentlige kampøvelser. 

Der må aldrig være rod i retningen og metoderne, når vi taler om sikkerhed under træningen. 

 

Undervisning i kamptræning stiller store krav og god disciplin og sikker fokus.

Vi arbejder med en ganske hård disciplin

- og af mange, gode grunde

 

Det skal forstås som god selvkontrol, effektiv overvågning af træningen, krav om koncentration og overholdelse af klart definerede sikkerhedskrav til forskellige øvelsestyper. Disciplinen medvirker til at øge træningssikkerheden og træningsudbyttet, ligesom den i mange tilfælde bidrager positivt til den enkelte elevs personlige udvikling.

 

Opøvelse i god disciplin medfører samtidig mulighed for selvkontrol, omtanke, hensynsfuldhed, høflighed, omsorg og venlighed. Desuden er disciplin og selvkontrol forudsætning for koncentration og fordybelse, som er klare forudsætninger for al indlæring. Ikke blot hos os men i alle livets forhold. Høflighed i sig selv er udtryk for en god selvdisciplin.

For os er begrebet disciplin ikke det samme som stupid kadaverdisciplin, tværtimod drejer det sig om begavet og afklaret selvforvaltning.

Og i træningen ro og god orden, der administreres af holdets elever som en naturlig arbejdsform.

 

Vi gør meget ud af en relevant og målrettet opvarmning, så alle er fysisk i stand til at løse opgaverne i de enkelte øvelser.

 

Fysisk robusthed, ro under træningen og god træningstilstand mindsker risikoen for småskader. Vi gør meget ud af at motivere elever til en alsidig fysisk træning også uden for klubben for at forbedre hver enkelt elevs fysiske kapacitet.

 

Vi har klare forholdsregler og sikkerhedskrav til de forskellige øvelsestyper for at undgå skader

Disse understreges løbende, så alle altid er opmærksomme på deres bidrag til egen og andres sikkerhed.

 

Vi har klart definerede mål og lektionsplaner og metoder for al undervisning og veluddannede og erfarne instruktører med nødvendigt antal assistenter for at vejlede og overvåge alle elever og alle aktiviteter. For begynderelever er der en leder for hver fire elever.

 

De holdansvarlige instruktører afrapporterer efter hver lektion, så klubbens ledelse konstant er ajour med de enkelte holds undervisning og med elevernes udvikling.

 

Ud over klare strategier, kompetent klubledelse er instruktørerne og deres baggrund vigtige garanter for god og sikker træning i et godt miljø. Se under Strategi for instruktøruddannelse og  Instruktørprofiler.

 

 

 

Højt informationsniveau

I en hver seriøs klub er træningen god, effektiv og sikker, og eleverne bliver behandlet respektfuldt og behandler hinanden respektfuldt. 

Viden om hvad man foretager sig og hvorfor, er lige så vigtigt. Gentofte Selvforsvars Klub har prioriteret et meget højt informationsniveau.  

Instruktionsark, informationsark og tjeklister

Vores elever har adgang til et stort antal instruktionsark om alle vigtige forhold omkring træning, metoder, begreber og terminologier indenfor japansk kampkunst og teknikker inden for ju-jitsu, en række informationsark om fysisk test og træning, selvtræning, vejrtrækning, pulstræning, væskebalance, intervaltræning, udstrækning, styrketræning, løbetræning m.v. og en række tjeklister for sikring og sikkerhed ude og hjemme.

Leksikon for de vigtigste forhold omkring østasiatisk kampkunst og især ju-jitsu

Formanden for Gentofte Selvforsvars Klub, Jens Agger har udarbejdet og løbende redigeret et leksikon, der i sit omfang er det eneste i Danmark og et af de få i verden. Det meste af leksikonnet er lagt på denne hjemmeside med ca. 80 sider. Se Leksikon. Første udgave af dette opslagsværk kom i 1982, og er blevet revideret nogenlunde hvert tredje år gennem de seneste ca. 40 år. Der er henvisning til nogle vigtige opslagsværker om specielt japansk kampkunst.

 

Jens Agger har selv været aktiv udøver af ju-jitsu siden 1958 og har som årelangt medlem af ledelsen i  flere danske og internationale organisationer gennem årtier fulgt hovedtræk af udviklingen indenfor den internationale og danske ju-jitsu.

bottom of page