I princippet skal man ikke lade sig stoppe af alder. Ret beset kan man træne selvforsvar og ju-jitsu til pænt op i årene og også starte relativt sent i livet - med start i 35-45 års alderen eller senere. Dvs. uden for specialkurser i selvforsvar, der ingen aldersbegrænsning har, som man nødvendigvis må have det i ju-jitsu og kampsport. Hvis man har en alment god form, en nogenlunde smidighed og er fysisk robust (dvs. vant til at byde sin krop belastninger og udfordringer), kan man få mange gode års træning med fint udbytte. De fleste kan også indgå i gradueringer i det mindste op til mellemgraderne.

​

Hvis man starter tidligt og har en ubrudt træning gennem ungdoms- og voksenlivet, kan de fleste sunde og raske midaldrende kunne følge træningen til ganske langt op i årene, forstået som pænt over de 60 år. Fordelen ved den tidlige start er, at man tidligt har lært de grundlæggende teknikker, f.eks. faldteknikker og bevægelser. 

Faldteknikker er en af grundstenene i næsten al kamp, fordi det er urimeligt at blive overvundet, blot fordi man bliver væltet omkuld eller taber balancen, og "slår sig selv ud i faldet", fordi man aldrig havde lært faldteknik.

​

Træning af de rigtig voksne, der har begrænset eller ingen tidligere træningserfaring inden for ju-jitsu eller judo, skal have en tilpasning af nogle teknikker og på nogle områder inddrage øvelsesmetoder, der sikrer mod de ubehag eller småskader, som ofte vil følge med, hvis man glemmer, at kroppen fungerer anderledes i 40-50 års alderen end i 20 års alderen.

​

​

Det er langt fra ligegyldigt,

hvad du byder din krop og hvornår i livet

Som årene går skal det ske med større og større indsigt og omtanke.

​

Med en klog og gennemtænkt træning, ledet af instruktører med viden om den lidt ældre krops fordele og ulemper og især begrænsninger, kan du få stor glæde af at træne selvforsvar og ju-jitsu, selvom du er lidt oppe i årene. Og dette sidste er relativt, fordi alder er relativ. Det drejer sig om, hvordan vi har vedligeholdt vores krop og selvsagt vores held og uheld omkring sygdomme.

​

Vores ældste aktive elev var 73 år og meldte sig til kvindeselvforsvar, fordi hun havde været udsat for ret grove krænkelser og røveriforsøg. Hun fulgte træningen i et år og deltog i alle klubarrangementer.

Gennem årtierne har vi haft ganske mange aktive elever, der begyndte i 40 års alderen og trænede hos os i 10 og 15 år. I øvrigt er det ikke usædvanligt, at vores elever og instruktører kan fejre også ret tunge jubilæer over 20 år, og hvor 10 og 15 års anciennitet er hyppigt forekommende.

I de organisationer, som vi samarbejder med i Japan, ser vi ofte topledere, der har rundet de 80-85 år og fortsætter deres træning og undervisning (som vores egen formand) og elever undertiden langt over 50 og 60 år med 20-50 års kamptræning bag sig, der følger deres eget program.

​

Kunsten er selvsagt at kende sin egen krop og lytte til den, presse den og vedligeholde den.

​

​